 |
Hvorledes en
Jernvei styres
Mon ikke
Tilfældet skulle være typisk?
Det Tog, som
gaar Kl. 7 fra Kristiania, stansede i gamle Dage paa Lillehammer. Det stod der
ledigt i fire Timer. Folk bad om, at det i Ledigheden maatte gaa videre til
Faaberg, næste Station fra Lillehammer og en av de bedste paa hele turen. Dette
fandt daværende Statsraad Nysom rimeligt; Toget gik videre til Faaberg. Men da
der ingen Dreiskive var paa Faaberg, saa, istedet for at lade Toget gaa
baglængs det lille Stykke Vei til Lillehammer, lod man det fortsætte helt til
Tretten; der en Dreiskive! Medens Reisen til Faaberg lønnede sig udmerket,
lønnede fortsættelsen til Tretten sig ikke.
Denne første
Feil blev skjæbnesvanger; thi saa sagde de strax i Ringebo: Naar Toget kommer
til Tretten, skjønt det ikke lønner sig, hvorfor kan det ikke ogsaa komme til Ringebo,
skjønt det lønner sig endnu mindre. Det korte Stykke, hvad gjør det!
Og Toget kom
til Ringebo! Men da sagde de i Hundtorp: Naar Toget kommer til Ringebo, skjønt
det ikke lønner sig, hvorfor kan det ikke ogsaa komme til Hundtorp, skjønt det
lønner sig endnu mindre! Det korte Stykke, hvad gjør det! De paa Harpefoss, de
paa Vinstra, de paa Sjoa, de paa Otta gik endnu videre, de sagde: Kan det gaa
an at faa Tog, som ikke lønner sig, da vil vi sandelig have det Hurtigtog som
lønner sig om Sommeren, ogsaa om Vinteren naar det ikke lønner sig!
Ogsaa det
kommer istand! For Erik Enge er Dalens Storthingsmand, han er Medlem af
Jernveistyret, og han behøver bare at dulte Kamerat Løvland i Siden, saa gaar
det!
Netop nu ser
vi ”et Forlydende” om, at Hurtigtog ”anden hver Dag” skal gaa til Otta om
Vinteren. Dette ”Forlydende” kommer lige før Valget; Dalen er henrygt; hurra
for Erik Enge! Vi betaler her i Gausdal aarlig i Skat mellem 16 og 17 pct., som
Erik Enge har skaffet os. Naar en Kommune maa betale saa meget for at gjøre en
Mand stor, hvorfor skal ikke ogsaa Staten betale sit for at gjøre ham endnu
større? Bare dult Kamerat Løvland i Siden, saa gaar det! Gjør som Annæus
Schiødt nylig gjorde. Kamerat Løvland! Kamerat Løvland!
(av
Bjørnstjerne Bjørnson, Aftenposten 22. aug 1903)
B. B.
 |
| Bjørnstjerne Bjørnson (Foto: karl Anderson, fra Wikimedia Commons) |
Svar til Bjørnstjerne Bjørnson, Dagbladet 24. august 1903
Bjørnstjerne
Bjørnson raser om Dagen i Politik som en syg Mand. Lørdag skriver han i
”Aftenposten” om ”Hvorledes en jernvei styres”. Han klager over, at der gaar et
Tog op gjennem hans Dalstrøg til Otta, som ikke lønner sig. Ja, der skal saagar
til Vinteren komme et Tog til, som ikke lønner sig. Og saa skriver han:
”Ogsaa det
kommer istand! For Erik Enge er Dalens Stortingsmand, han er Medlem af
Jernveistyret, og han behøver bare at dulte Kamerat Løvland i Siden, saa gaar
det!
Netop nu ser
vi ”et Forlydende” om, at Hurtigtog ”anden hver Dag” skal gaa til Otta om
Vinteren. Dette ”Forlydende” kommer lige før Valget; Talen er henrykt; hurra
for Erik Enge! Vi betaler her i Gausdal aarlig i Skat mellem 16 og 17 pCt, som
Erik Enge har skaffet os. Naar en Kommune maa betale saa meget for at gjøre en Mand stor, hvorfor skal ikke
ogsaa Staten betale sit for at gjøre ham endnu større? Bare dult Kamerat
Løvland i Siden, saa gaar det! Gjør som Annæus Schiødt nylig gjorde. Kamerat
Løvland! Kamerat Løvland!”
Erik Enge
maa i Sandhed være en stor Mand, det er sikkert. Han har ikke alene skaffet
Gausdal en skat af mellem 16 og 17 pCt, men nu vil han ogsaa ”efter et
Forlydende før Valgene” skaffe Gudbrandsdalen et Extratog anden hver Dag.
Naar Enge er
en stor og dygtig Mand, saa kast ham. Han bør ikke være Stortingsmand. Det er
klart. Men hvad 16 a 17 pCt. Kommuneskat har med et Tog formeget til Otta at
gjøre, er ikke saa klart. Men Bjørnson er jo Logikkens Mand, han. Det er nok
klart det ogsaa.
Men en Ting
er ganske klar. Naar Tog Kl. 7 fra Kristiania gaar saa langt som til Faaberg
Station – Bjørnsons Station – da behøver dette Tog aldeles ikke at gaa længere.
Dette maa jo hele Gudbrandsdalen forstaa.
Dalegudbrand
(Dagbladet
24. august 1903)
