Gnistfænger for lokomotiver

Gnister fra damplokomotivenes skorsteiner har forårsaket flere skogbranner opp gjennom årene. Her gjengir jeg en artikkel skrevet av verksmester O. Adamsen, publisert i Polyteknisk Tidsskrift i 1870.

A er gnistfængeren, hvori kun den övre og nedre del i tegningen er antydet med huller. B blæströret. C klaven, der fastholder gnistfængeren til blæströret. D ringen, hvorpå gnistfængeren hviler med kraven oventil. E det såkalte squarerör, der giver dampblæst under lokomotivets stilstand, når det behöves, og F kjedelrörene.
(Illustrasjonen er hentet fra Polyteknisk Tidsskrift 1870, hefte 3)

Gnistfænger for lokomotiver

af værksmester O. Adamsen

Denne indretning, der har været i brug ved Hoved- og Kongsvinger-banerne siden 1865, har vist sig særdeles heldig og man kan gjerne sige fuldstændig betryggende mod ildsfare, når den bliver ordentlig vedligeholdt. Om vinteren kan den i regelen undtages, når sne og i almindelighed mere stadig fugtighed sågodtsom aldeles eller i særdeles betydelig grad formindsker antændbarheden af omgivelserne ved jernbanerne; thi om end i liden grad forårsager den dog nogen hindring i lufttrækket gjennem skorstenen, hvorfor lidt stærkere dampblæst gjerne må benyttes. Dette tilveiebringes ved en liden indskrænkning i arealet af blæströrtoppens åbning, hvilket jo forårsager lidt större modtryk for stemplerne, og dette søger man naturligvis helst at reducere til det mindst mulige, forsåvidt omstændighederne kunne tillade det. 

Denne gnistfænger kan, uagtet den er forsynet med temmelig små åbninger, og som fölge deraf er höist virksom i at stoppe gnister – på grund af sin form tilveiebringe en ikke ubetydelig flade eller rettere gjennemgang for forbrændingsprodukterne, og da den slutter aldeles tæt til skorstenen i dens indre omkrets, må den, når det påsees, at den er hel, utvivlsomt være mere betryggende end de, der ligge tværs over hele rögkassen, hvor der altså bliver en stor perimeter at söge tættet. Indretningen vil let forståes af tegningen. Den klemmes fast på blæstrøret ved hjælp af to halvrunde klaver med en skruebolt i hvert öre eller også ved en anden hensigtsmæssig indretning. Oventil i skorstenen ligger den, med en krave, an på en der fastklinket ring. Hullernes størrelse er i regelen af 1/8 til 3/16 tommes diameter, og anbringes ikke altfor tæt; thi ved slitagen af asken og anden tæren udvides hullerne efterhånden lidt, saa gnistfængeren snart vilde blive ubrugelig, hvis der ikke var lidt at slide på. Det er en selvfölge, at gnistfængeren jevnlig må eftersees, så at nemlig fremkomne beskadigelser kan udbedres, förend skaden bliver for stor. De bör ombyttes med nye, når åbningerne blive større end ¼ tomme i diameter, men ved omhyggelig behandling vil de ved stadig brug dog vare flere år, för dette indtræffer. I al den tid de have været benyttet her har de vist sig aldeles pålidelige og brugbare. 

Polyteknisk tidsskrift 1870, hefte 3, side 83-84